Torgið 
Bloggar Sjúrður Hammer Åbent brev til WSPA
Bloggar Sjúrður Hammer Åbent brev til WSPA
| Åbent brev til WSPA |
| Blog - Sjúrður Hammer | ||
| Skrivað av Sjúrður Hammer | ||
| Mánadagur, 20 Desember 2010 11:59 | ||
Jeg vil lige med det samme kaste kortene på bordet og sige at jeg er færing, biolog og er ikke principielt imod grindedrab. Uden at skulle hoppe ud i diskussion, selv om jeg ikke ville have noget imod det, så vil jeg bare prøve at give en kort forklaring som muligvis kan udelade fremtidige misforståelser.
Som i nok ved, så er grindehvalfangst på Færøerne ikke kommerciel i den forstand at der ikke bliver handlet med kødet, men at de som deltager, og de som bor i den lokale bygde får sin andel af fangsten. Der siges dog at man kan få det i en eller to restauranter på Færøerne, men det er undtagelsen heller end regelen. Mit poeng er at udover at man muligvis sparer lidt penge for at slippe for at købe billigt New Zealandsk lambekød (med mange CO2 mil i bagasjen), så er der intet økonomisk incitament til at tage ud og fange grindehval på Færøerne. Dette er, tror jeg, den primære grund til at det stadig kan lade sig gøre økologisk bæredygtigt. Jeg ved ikke om i allerede vidste det, men jeg ville bare forsikre jer om at det rekordhøje tal af grindehval dræbt på Færøerne i år, er hverken for at provokere eller fordi færøsk dræbelyst er forhøjet pga den internationale opmærksomhed. Faktiskt er året i år ikke engang blandt top 10 fangstår i vores fangststatestik som eksisterer helt tilbage til 1584. Hvis i har interesse for det, så findes fangststatestikken som siges at være verdens ældste fangststatestik tilgængelig for jer at forske i: http://www.heimabeiti.fo/default.asp?menu=97. Ihvertfald viser det sig at hvalfangsten varierer cyclisk i perioder. Der kan godt gå mange år hvor ingen drab sker, og så er der år hvor over 4.000 hval bliver dræbt. Det som bestemmer grindefangst er hvorvidt de tilfældigt bliver opdagede (set fra land eller fiskeribåde), fordi som sagt, så er der ikke stærke økonomiske incitament for at tage ud of finde grindehval.
Men jeg er godt klar over at WSPA højeste bekymring er ikke over grindebestandens velhavende eller den færøske befolknings sundhed, men over den pine som det individuelle dyr gennemgår når det bliver dræbt. Jeg er delvist enig i at det er vigtigt at dyr pines så lidt og kort som muligt når de bliver dræbt. I den forstand er jeg glad for at der kommer internationalt press for at lave tingene ordentligt. Jeg er dog uenig i at det ikke kan lade sig gøre at dræbe grindehval på en måde som er acceptabel for det moderne menneske. Det drab som i nævner er specifikt et som skete i Klaksvig 19.juli, hvor drabet tog meget længere tid en man kunne ønske. Der var flere aspekter som skabte den situation, og det er noget som modtog meget stærk kritik, både udenfor og på Færøerne. Det er ikke noget som jeg har lyst til at undskylde for, fordi det var ikke mit ansvar, men det drab er ikke hvordan det typisk står til, og der er mange færinger som vil arbejde for at undgå at sådan noget vil gentage sig.
Hvis i vil bevise overfor mig at i er en organisation som tror på dyrevelfærd over at spille på de emotionelle stringe for at indsavne penge, så vil jeg håbe at i tager imod dette brev som en invitation til en venlig og åben dialog. Jeg er meget mere sympatisør, end modstander af WSPA's sag, men det er meget hurtigt at misforståelser kan opstå hvis den dialog ikke findes.
venlig hilsen
Sjúrður Hammer
|
